altidfremadmodvictoria

Ikon

Just another WordPress.com site

Klage til Pressenævnet over forside og artikel i BT 22. januar

Til Pressenævnet

Dagbladet BT bragte på sin forside den 22. januar 2012 følgende overskrift:

Sandheden om millionærerne

Se hvad de rige betaler i skat.

Overskriften var suppleret af en tekstboks, hvoraf følgende fremgik:

De betaler 42 pct. af DIN velfærd

Forsiden indeholdt endvidere billeder af fem udvalgte millionærer.

Bladets ”spiseseddel” svarede i al væsentlighed til forsiden i indhold og fremstilling.

Forsiden uddybes på bladets side 14-17, dog primært på 14 og 15.

Artiklen DE BETALER VELFÆRDEN på side 14-15 indledes med følgende formulering:

Retorikken vendt mod ‘de rige’ i Danmark har i årevis raset – men nye tal viser, at ‘de rige’ betaler kolossalt meget i skat.

Lidt senere fremgår det:

Samlet set står de 20 pct. rigeste skatteydere for ikke mindre end 42 pct. af alle danskeres skattekroner.

Ud over, at det er udtryk for manglende indsigt i nationaløkonomi, at der i bladets fremstilling sættes implicit lighedstegn mellem 42 pct. af skatteindbetalingerne og forsidens ”42 pct. af DIN velfærd”, fremgår det intetsteds i artiklens fremstilling, at kun en brøkdel af de rigeste 20 pct. af den danske befolkning er millionærer.

Hertil kommer, at det ikke fremgår klart i artiklen, hvad der er BT’s redaktionelle kommentarer til problemstillingen, og hvad der er faktiske oplysninger.

Jeg har forsøgt at finde det præcise tal for hvor mange danskere, der har en årlig personlig indkomst på en million eller derover, og antallet for 2011 er ifølge Skat 35.000 enkeltpersoner (forudsat, at jeg læser tabellen korrekt), der samlet bidrager med 46 mia. kr. i skatteindbetalinger.

Endvidere har jeg fundet frem til, at 710.000 danskere i 2011 har betalt topskat. Grænsen for topskat var i 2011 389.900 kr. om året – efter arbejdsmarkedsbidrag.

Det samlede skatteprovenu er ifølge førstnævnte oversigt 1121,2 mia. kr., hvoraf millionærernes bidrag på 46 mia. kr. udgør 4,1% (min beregning). Hertil kommer naturligvis, at velfærden (såvel som andre offentlige goder) er finansieret på mange andre måder end blot gennem indkomstskat, så millionærernes bidrag til den samlede finansiering af de offentlige udgifter reelt udgør en endnu mindre andel.

Det er muligt, at BT mener, at en andel på 4,1% udgør ”kolossalt meget”, men forsidens påstand om, at ”sandheden om millionærerne” skulle være, at de betaler ”42 pct. af DIN velfærd” er ikke korrekt, og den ligger i min optik uden for, hvad man kan bagatellisere som en ‘journalistisk stramning’ af forholdene.

Ifølge oversigten fra Skat er der 4,77 mio. skatteydere i Danmark, og 20 pct. af dette antal udgør 954.000 personer. Hvis vi trækker de 35.000 millionærer fra, er der altså 919.000 ikke-millionærer i gruppen – svarende til mere end 96 pct. af denne gruppe (mine beregninger). Når 710.000 af skatteyderne betaler topskat, og når det selvsagt er blandt de rigeste 20 pct., at vi finder topskatteyderne, kan vi regne ud, at 244.000 personer i denne gruppe ikke betaler topskat.

Det vil altså sige, at lige over 25 pct. af den rigeste femtedel af befolkningen ikke betaler topskat (min beregning).

Det har ikke været muligt for mig at finde den laveste indtægt blandt de 954.000 personer, der udgør den rigeste femtedel af danskerne, men det er en snild sag ud fra tabellen fra Skat at regne ud, at 790.000 danskere har en årlig skattepligtig indtægt på 400.000 kr. eller derover.

Dermed er der altså 164.00 personer tilbage i gruppen af de 20 pct. rigeste (af BT omtalt som ”de rige”), som tjener mere end 350.000 kr. og mindre end 400.000 kr. årligt. Denne gruppe er altså 4 gange så stor som gruppen af millionærer.

Om personer, der tjener under 400.000 kr. årligt, hører til ”de rige” kan man naturligvis diskutere, men den offentlige debat, BT omtaler som ”…retorikken vendt mod de rige…”, har ikke mig bekendt vedrørt personer, der ligger tusindvis af kroner under topskattegrænsen. BT’s indledende fremstilling af problemstillingen er derfor ikke korrekt, og den nuanceres ikke senere i artiklen.

Jeg kunne skrive en hel masse om, hvordan BT velvilligt gør sig til mikrofonholder for klynkende millionærer og tager en stor samfundsgruppe med mellemindkomster som gidsel i debatten om fordeling af samfundets rigdomme, men det ville afspore mit ærinde.

Diskussionen omkring, hvornår man er rig, er ikke af relevans for Pressenævnet, men jeg håber, at jeg med ovenstående har kunnet illustrere det vilkårlige og misvisende i BT’s brug af begreberne ”de rige”, ”millionærerne” og ”sandheden” i den temmelig farvede og ensidige artikel, samt på forsiden.

Jeg ønsker på baggrund af ovenstående Pressenævnets vurdering af:

  • Er det i overensstemmelse med god presseskik på forsiden at fremføre, at det er ”sandheden om millionærerne”, at de betaler 42 pct. af velfærden?
  • Er det i overensstemmelse med god presseskik, at bladet ikke nuancerer sine stort opsatte artikler ved f.eks. at gøre opmærksom på, at det langt fra er alle blandt de rigeste 20 pct. af befolkningen, der er millionærer, idet millionærer udgør under 4 pct. af den rigeste femtedel af befolkningen (og under 1 pct. af den samlede befolkning), samt at en betydelig andel af de rigeste 20 pct. ligger under grænsen for at betale topskat?
  • Er det i overensstemmelse med god presseskik, at bladet slet ikke taler med kilder, som måtte have en anden opfattelse af de rigestes bidrag til velfærdssamfundet, samt hvornår man kan siges at tilhøre ”de rige”?

Med venlige hilsner

Lasse P. N. Olsen

(adresse m.v.)

Reklamer

Arkiveret under:Politik, , , , , ,

2 Responses

  1. […] Olsen har begået en glimrende gennemgang af en artikel fra BT. Og sendt en klage til Pressenævnet i den […]

  2. Jeg har nu fået svar fra Pressenævnet. Et nedslående ét af slagsen, fordi nævnet ikke vil forholde sig til klagen.
    Uddrag fra afgørelsen:

    “Pressenævnets formand udtaler:
    Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en interesse i et emne, der er behandlet.
    Da Lasse P. N. Olsen ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen eller afbilledet, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens §43, stk. 2, nr. 2.”

    Formuleringen om at være “indirekte nævnt” er interessant, for de rigeste 20% af befolkningen omtales i artiklen (jf. min klage).
    Hvis du, som læser dette, tilhører de rigeste 20%, er du velkommen til at indsende klagen til Pressenævnet som din egen, hvis du gør opmærksom på, at du indirekte er omtalt i artiklen – og derfor må formodes at have en “retlig interesse”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: